Shawn Michaels

Shawn Michaels

Michael Shawn Hickenbottom (født 22. juli 1965) bedre kendt under ringnavnet Shawn Michaels og med tilnavnene The Heartbreak Kid (HBK), The Showstopper, The Main Event, The Headliner, Mr. WrestleMania og The Icon, er en tidligere amerikansk wrestler i World Wrestling Entertainment. Shawn Michaels wrestlede i WWE fra 1988 til 2010 og er en firedobbelt verdensmester.

Hickenbottom startede sin karriere i Mid-South Wrestling og American Wrestling Association (AWA). I AWA dannede han et tagteam, Midnight Rockers, med Marty Jannetty, og sammen vandt de AWA's VM-titel for tagteams to gange. De skrev derefter kontrakt med World Wrestling Federation (WWF), senere kendt som WWE, i 1988.

Hickenbottom begyndte i WWF at wrestle alene og gjorde brug af et nyt gimmick, The Heartbreak Kid (HBK). Backstage blev han desuden også leder af gruppen The Kliq (Triple H, Scott Hall og Kevin Nash), der blev kendt for at Curtain Call-begivenheden i Madison Square Garden i 1996, hvor de fire wrestlere brød ud af karakter under et show. Året efter dannede han gruppen D-Generation X (DX) sammen med Triple H og Chyna. DX blev kendt for deres grove, umodne humor. Samme år deltog Shawn Michaels i en af de mest kontroversielle kampe nogensinde, kendt som Montreal Screwjob, hvor Bret Hart blev snydt i en VM-titelkamp mod Michaels. Michaels indstillede karrieren i 1998 pga. en skade i nakken, efter en VM-titelkamp ved WWF's WrestleMania XIV. Han gjorde comeback ved WWE's SummerSlam i sommeren 2002. I 2006 gendannede han D-Generation X sammen med Triple H.

Hickenbottom er en firdobbelt verdensmester: Han har vundet WWF Championship tre gange og WWE World Heavyweight Championship én gang. Han vandt også Royal Rumble i 1995 og 1996. Shawn Michaels indstillede karrieren efter et nederlag til The Undertaker ved WWE's WrestleMania XXVI i marts 2010.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne